"De gode historier" - hvorfor? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Skovens lokale værdier > De gode historier

"De gode historier" - hvorfor?

Skovens Lokale Værdier 

Hvordan skaber man merværdi? 

Syv pointer og erfaringer til fremtidens forvaltning af skovens lokale værdier

- med udgangspunkt i de valgte cases

 

  1. Succeskriterier og indikatorer for merværdi skal baseres på de tre dimensioner i bæredygtighedsbegrebet; i) økonomisk vækst, social og kulturel udvikling, og iii) miljøbeskyttelse. I mange tilfælde er det udsigten til økonomisk vækst, der driver værket (specielt for den private skovbruger). De tre dimensioner hænger ofte tæt sammen (som illustreret i figuren). Eksempelvis kan gode rekreative faciliteter i skoven medfører, at flere mennesker kommer ud i skoven og får motion, hvilket igen kan mindske udgifterne til behandling af livsstilsygdomme. Målbar merværdi
  2. Det kan være vanskeligt at kvantificere merværdi inden for de forskellige dimensioner af bæredygtighedsbegrebet. Det er lettest at kvantificerer den økonomiske vækst, mens det er sværere med den sociologiske udvikling og miljøbeskyttelsen.
  3. Der er forskel på hvordan en statsskov og en privatskov kan påvirke merværdien i lokalsamfundet. Statsskovene kan i højere grad prioritere investeringer, som skaber merværdier indenfor værdigrupperne; sociologisk udvikling og miljøbeskyttelse, mens det private skovdistrikt ofte er bundet til prioriteringer, der giver en mere direkte økonomisk merværdi.
  4. Der findes allerede en stor mængde ideer til, hvordan man kan skabe merværdi i skoven. En del af disse ideer er samlet under "cases" på denne hjemmeside samt i hæftet "Produktudvikling i skovene", der er angivet nedenfor. Der er en del ideer som aldrig eller kun i meget begrænset omfang er blevet afprøvet i virkeligheden og det er derfor svært at vurderer om ideerne reelt skaber merværdi og hvor stort potentialet for anvendelsen af ideerne er.
  5. Det er afgørende for succesen af de forskellige projekter, at hvis man vil øge sin økonomiske indtægt, så skal man være indstillet på at lave en løbende og ret detaljeret økonomisk analyse af virksomheden og samtidig træffe beslutninger med udgangspunkt i disse analyser. Hvis man ikke er i stand til at handle konkret for at minimerer udgifterne og maksimerer indtægterne, så kan virksomheden hurtigt blive en dyr affære, som kan påvirke fritiden kraftigt!
  6. Det har været gennemgående for de projekter som har været bæredygtige og skabt merværdi at der har stået en ihærdig ildsjæl bag og at denne ildsjæls timeløn nok har været meget lav i visse perioder og specielt i opstartsfasen.
  7. I de forskellige nordiske lande er der på nogle områder forskellige regler eksempler m. allemandsretten og traditioner for hvordan man anvender naturen. Det medfører også at mulighederne for at skabe merværdi i lokalsamfundet ved at igangsætte projekter, der udnytter ny anvendelsesmuligheder i skoven, kan være forskellige. Når det er sagt, så er det vigtigt at fastslå, at der er store muligheder for at opnå lønsom synergi ved at samarbejde og lærer af hinanden indenfor de nordiske lande i processen med at finde, afprøve og udvikle de bedste muligheder samt udveksle erfaringer for at udnytte skovens lokale værdier.

Titel: Produktudvikling i skovene
Undertitel: - et idéhæfte
Forfatter(e): Jens Friis Lund , Bo Jellesmark Thorsen , Berit Kaae , Suzanne Elizabeth Vedel, Lise Lyck & Stine Wamberg Broch
Årstal: 2008
Udgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet
ISBN: 978-87-7903-348-1 (papir) 978-87-7903-349-8 (internet)
Pris: Gratis
Sideantal: 64
Abstract: Hæftet giver en overordnet introduktion til produktudvikling og derefter præsenteres et bredt udvalg af muligheder for produktudvikling af relevans for danske private skovejendomme. Det udvalg af produktudviklingsmuligheder der præsenteres i hæftet indeholder både ydelser som privatskovene allerede i dag udbyder om end ofte i begrænsede tilfælde, men også en del hidtil uopdyrkede muligheder. Ikke alle mulighederne er lige relevante for alle typer ejendomme, men vi har i det indledende kapital om produktudvikling beskrevet en praktisk fremgangsmåde for, hvordan skovejeren kan vurdere, hvilke muligheder der vil være særligt relevante for den enkelte ejendom.